Biologi, Fysik & Kemi, Religion

Døden er også en del af livet

At lære om livet er også at lære om døden.

For mig har døden altid været et svært emne. Da jeg var barn kunne jeg ligge vågen i timevis og spekulere, mens min far sad ved min side. Jeg blev ved med at stille de samme spørgsmål, som om jeg forventede, at jeg på et eller andet tidspunkt ville kunne få et svar, som jeg kunne forlige mig med. Men, når alt kommer til alt, er jeg ikke kommet til det svar. Jeg har stadig en grundlæggende følelse af uretfærdighed med mig, når jeg tænker på døden.

Nu er det min søn, der stiller spørgsmålene. Og jeg har ikke svarene. I stedet udforsker jeg det med ham. Jeg fortæller ham, hvad jeg ved:

… at nogen tror på, at man kommer til en anden verden, eller et andet sted, når man dør.

… at nogen tror, at ens krop bliver til en del af jorden og universet igen, når man dør.

… at nogen tror, at man bliver født igen i en ny skikkelse.

Når han spørger os, hvad vi tror, så fortæller vi ham det. I dag var det med udgangspunkt i fortællingen om den hund Daniel havde, da han blev født, Benny.

“Da Benny døde, sov han. Han blev begravet i jorden, og ligeså langsomt blev hans krop til en del af jorden igen. Noget af den blev måske til græs. Måske var der et dyr, der spiste noget af det græs, og så blev Benny på en måde til en del af det dyr. Måske var det et får, og måske blev noget af dets uld til noget af det tøj, som vi har på. Så måske, er Benny på en måde stadig en del af vores liv, selvom vi ikke kan se ham.”

Og fortællingen blev til en fælles fortælling om får og græs og heste og andre dyr. Og dyr, der havde levet og dyr, der var døde. Mange smukke fortællinger om én stor sammenhæng. Og tårerne løb ned af mine kinder, og på en måde gav det mig nogle af de svar, som jeg har søgt efter så længe.

 

Hvordan taler du med dit barn om døden?
OG: kender du nogle gode bøger, der behandler emnet?

 

Læsernes forslag til materialer, der kan bruges som udgangspunkt til at tale om døden:

Det er ikke alle, jeg selv har erfaring med, men jeg hører gerne fra jer:

* Brødrene Løvehjerte

* Bog: “Hvor flyver du hen, søster kanin”

* Film: Coco

2 thoughts on “Døden er også en del af livet”

  1. Døden er også en del af livet herhjemme. Min datter mistede sin morfar i foråret og sin farfar forrige sommer. Og da vi bor på landet, så er der også indimellem et elsket kæledyr der må herfra.
    For os er det vigtigt, at vi kan tale om døden, ligesåvel som vi kan tale om livet. Min datter ser meget og hører meget og tager meget ind.
    Hun prøver på sin egen måde at forstå døden… Og som jeg fornemmer du skriver, så kan døden forekomme både uretfærdig og uforståelig, så jeg prøver faktisk at forklare så lidt som muligt, men prøver at fornemme hvad hun har brug for, i den situation hun er i i øjeblikket. Og så bruger jeg samme tilgang som du. “nogen tror man kommer i himlen”, “nogen tror man bliver født igen”, for mig er er det vigtigt, at der ikke er noget rigtigt eller forkert svar… For hvad ved jeg jo i virkeligheden. Min datter har valgt at morfar og farfar er i himlen, sammen med vores dyr og de hjælper Gud med regnvejret… Og så er det så der de er… For nu…. Hvis hun spørger hvad vi tror på, så svarer jeg på det.
    5 min inden jeg havde læst dette indlæg havde vi lige talt om det, min mand og jeg, at det er finurligt, at selv som nyslået 5 års, har hun brug for at tænke de her meget store tanker om liv, død og sammenhæng…

    1. Tusind tak for din kommentar! Det lyder simpelthen så fint, og hvor dejligt, at hun sådan har fundet sin vej i, hvad hun tror på. Så fint. Tusind tak for at dele ❤️

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *