Hjemmeliv

Exit adskillelseskultur

Det var i en periode, hvor Nynne fra bloggen www.verdenvedsidenaf.dk skrev en masse skarpe og vigtige analyser af det, som hun kalder for adskillelseskultur.

 

Jeg sad en dag ved siden af min søn ved frokostbordet. Hans lille fod blev ved med at søge hen på mit lår. Og min første indskydelse – som så mange gange tidligere – var at tage hans fod ned og væk fra mit ben og siger noget i retning af: “Bliv lige siddende på din egen stol.”

 

Havde den her indskydelse været en enlig svale eller en ting, der skete ind i mellem, ville det måske have været okay og uproblematisk. Men det var det ikke.

 

Jeg var gennemgående på flugt fra nærværet med min familie. Jeg var konstant træt, og jeg følte et gennemgående behov for at være et andet sted. Det satte sig igennem som en rastløshed hos mig og en søgen væk fra nærvær og nuet, og det havde konsekvenser for både mig og min familie.

 

Lige netop dén dag gik det op for mig, hvad det egentlig var, der skete, set i lyset af Nynnes analyser:

 

Min søn søgte samhørighed og jeg søgte adskillelse. Og det gik op for mig, at jeg søgte adskillelsen, fordi den var for svær.

 

Og lige dér ved frokostbordet forstod jeg, hvor vigtigt og nødvendigt det var, at jeg begyndte at gøre noget andet – også selvom det var svært – og at jeg var nødt til at starte i det små for at kunne følge med i processen.

 

I stedet for at tage hans fod væk, tog jeg den i min hånd og jeg holdt den der. Og jeg tænkte: “Det her, det er et lille skridt væk fra adskillelseskulturen”.

 

Det var dér det startede, bevidstheden om #exitadskillelseskultur.

 

Og jeg tænkte, at der måtte sidde andre, som mig, der havde brug for at have øje for de små skridt. Og for at fejre de små sejre.
Det lyder måske småt og ubetydeligt, men jeg tror, at det er præcis dér, vi skal starte.

 

Min intention var at vise, at et exit ikke behøver at starte med de store ting og de drastiske skridt, hvis ikke de er overskuelige. Vi har alle forskellige forudsætninger og forskellige livsvilkår. Hvad der er et lille skridt for nogen, er et stort for andre. Lad os fejre dem alle

 

Hvilke skridt har du taget mod mere samhørighed?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *