Biologi

Kredsløb i køkkenet

Der er masser af læring at hente i helt almindelige dagligdags gøremål. På meget lidt plads, selv i en lille lejlighed på 1. sal, og med meget få remedier, er det muligt at gå på opdagelse i naturens kredsløb. Her er nogle eksempler på, hvad I kan gøre i hjemmet:

Gendyrkning

Vidste du, at du faktisk kan få mad ud af mange af dine grøntsagsrester året rundt? Det kaldes gendyrkning, og det er ret nemt at komme i gang med. Alt, hvad du behøver, er nogle grøntsagsrester og en potte med jord eller en lille skål med vand.

Lad os tage porrer som et eksempel: Skær den nederste stump af porren (den del med rødderne) og sæt den i et lille glas vand eller en skål. Nogen planter den også direkte i jorden. Efter ganske få dage – nogle gange allerede dagen efter – kan du begynde at se, at porren skyder i vejret igen. Og efter noget tid, kan du spise af den igen.

Herhjemme har vi eksperimenteret med at gendyrke bl.a. porrer, forårsløg, spidskål, kinakål, rødbedetoppe, mv. Vi forsøgte også med en ananastop, men der kom aldrig gang i den.

Det er ikke lykkedes os at få sådan store mængder mad ud af det, men det har været interessant at følge processen.

Mere info om gendyrkning:

Persilles Hjemmedyrk

Grønne Sager

Facebookgruppe med tips og tricks til gendyrk

 

Affaldssortering

Selvom det er muligt efterhånden at købe en del fødevarer uden emballage, så er der rigtig mange af os, der får rigeligt af det inden for dørene. Optimalt ville vi gerne købe mere Zero Waste herhjemme, men som med så meget andet, har vi måttet erkende, at vi er nødt til at tage forandringerne et skridt ad gangen. Heldigvis er det muligt at genanvende rigtig meget i dag.

Vi gør noget ud af at sortere vores affald, og vi taler ind i mellem om, hvor lang tid det tager at nedbryde de forskellige stykker affald.

Vi har endnu ikke fundet er super godt system til vores lillebitte køkken, men noget a la det her, har vi talt om at få længe.

 

Kompostering, o.lign.

I Frederiksberg kommune har vi en ordning med sortering af madaffald. Af affaldet bliver der lavet biogas, som bruges til elektricitet, varme, mv. Resterne bruges til gødning af landbrugsjord. Det er et ret godt samtaleemne – især når nogle af busserne, som vi elsker at køre i, kører på biogas.

Før vi fik ordningen, brugte vi Bykompostspanden. Man kan have den stående under køkkenvasken, og den omdanner madrester til Bokashi, som er en slags jordforbedring. Her er lidt mere teknisk info fra hjemmesiden:

 

Bokashi er et japansk ord for fermenteret organisk materiale. Det er en anden måde at omdanne madaffald/organisk materiale til næringsrig jordforbedring end den alment kendte aerobe kompostering. Modsat kompost laver du Bokashi ved at fermentere (syrne) madaffaldet ved hjælp af  mikroorganismer under anaerobe forhold, dvs. i en fuldstændig tætsluttende beholder.

For at dette kan lade sig gøre, har du brug for det rette aggregat af mikroorganismer: gær, mælkesyrebakterier og fotosyntetiske bakterier. Disse mikroorganismer hedder også EM som er afkortelsen for Effektive Mikroorganismer. Mikroorganismerne findes i kompost-gær eller bokashi-klid. Kompost-gær er hvedeklid som er podet med EM.” (kilde: https://byhaver.dk/kompostering-2/)

 

Man køber et færdigt kit hos www.byhaver.dk, og det er forholdsvis simpelt, hvis man har en have, hvor man kan grave bokashi’en ned. Det havde vi ikke, da vi brugte den, og det gjorde det lidt mere komplekst, fordi vi ikke rigtigt havde noget nært sted at komme af med bokashi’en. Men det lykkedes os at få gravet et par spandfulde ned i kolonihaven, og der kom dælme mange tomater bagefter.

Noget af det, vi syntes var ret fedt, var, at man kan tappe flydende gødning fra spanden efter nogle dage. Væsken kan enten bruges til at gøde planterne i vindueskarmen eller som toiletrens.

 

Dyrkning af spirer og planter

Selvom man har en lille lejlighed, kan man godt dyrke spiselige planter. Det kan vi skrive under på. Vi har forspiret og dyrket alverdens ting i vores 1. sals lejlighed på Frederiksberg. Udfaldet har ikke altid været lige heldigt, men det har været en spændende proces.

Hvis du er i tvivl om, hvor du kan starte med dine børn, så kan du f.eks. købe en frøkalender, hvor du får 12 små pakker med frø, som hver især kan plantes i én (eller flere) af årets måneder. På den måde kan du have grønt i din vindueskarm året rundt. Vi købte denne, og var godt tilfredse med den.

Du har måske også allerede frø i dine køkkenskabe, som du kan give dig i kast med? Vi har f.eks. haft held med at dyrke både tørrede kikærter fra posen, peberfrugt og tomater (selvfølgelig ikke hele året rundt):

Kikærter

 

Bøger:

Sådan passer jeg på jorden af Emma Brownjohn

Dyrk det, spise det af Deborah Lock

 

Har du andre gode materialer eller tips til emnet? Skriv dem endelig her:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *