Matematik

Matematik-julekalender

Den her er mest til de af jer, som har børn, der synes, at standard matematik-opgaver er fede. Det er det altså bare ikke alle, der gør, og så er der heldigvis masser af andre veje til at lære de mat-skills, som man har brug for at lære i livet. Dem skal vi nok komme ind på hen af vejen, en dag af gangen. Men for nu: Matematik-julekalender for de matematik-opgave-glade!

I morges læste jeg et tip i Fri Lærings Facebook-gruppe om en matematik-julekalender med en lille daglig opgave.

Vores søn har længe interesseret sig for tal og regnestykker, og i år er det dér julekalender med låger for fedt, så jeg tænkte, at den her kombi måske var lige i øjet.

Vi har aldrig tvunget matematik ned i halsen på ham. Det tror vi ikke, at det kommer ret meget godt ud af. Interessen for tal, udregning, mv. er ligesom bare spiret frem i vores dagligdagsaktiviteter. Når vi introducerer ham for noget nyt, lader vi ham (optimalt og som regel i hvert fald) selv bedømme om det er noget, han synes er fedt. Vi viser ham det, og forsøger derefter at give ham plads til at undersøge det på sin egen måde.

I det her tilfælde blev han hurtigt ret opslugt af kalenderen – i en god rum tid faktisk. I nogle af opgaverne efterspurgte han hjælp, andre sprang han over, fordi de var komplekse, og nogen susede han igennem.

 

Hvis du også har én, der også kunne synes, at matematik + julekalender-kombien er fed, kan du finde den på www.mattip.dk. Der er forskellige sværhedsgrader, som du finder via menuerne. Det er et ret simpelt design, og nogle af opgaverne kræver, at man printer siderne ud.
Kan du anbefale gode online sider for de matematik-glade?

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *