Historie, Hjemmeliv

Når bøgerne åbner verden og verden er en åben bog

I dag var vi på travetur i bidende kulde et sted omkring Allinge på Bornholm.

For nogen mennesker er sådan en tur i sig selv meningsfuld. Det kan det også være for mig. Det var det også for mig. Jeg trives dejligt med bare at gå en tur i naturen.

Andre har brug for en særlig anledning for at finde mening med sådan en udflugt.

Sådan er der fx mange børn, der har det, når de skal noget. Mange kan godt lide at vide, hvor de skal hen, hvad man kan lave der, hvem der kommer, osv.

Måske er behovet der kun i det øjeblik, hvor de skal overtales til at komme ud af døren. Måske er det der også, når de er kommet afsted, som en slags holdepunkt.

Vi har selvfølgelig været på masser af ture uden bestemte formål. Dét skaber åbninger, som gør, at vi måske ser ting, vi ikke havde regnet med. Det giver mulighed for, at vi kan lege og udforske. Tage på eventyr som vi ikke havde forestillet os.

Men for at kunne skabe de åbninger og eventyr, kræver det ofte en vis tryghed overfor det uvisse og tiltro til det ukendte. Det er ikke alle, der trives med det. Nogle gange kan det være nemmere at skabe åbninger til det ukendte, til det frie, til eventyret, til udvidelse af horisonter, hvis vi bygger bro ved hjælp af ting, vi allerede kender.

I dag var vores anledning, at vi ville ud og finde de bornholmske helleristninger.

Forleden dag var det at tage på Nationalmuseet for at se Egtvedpigen, Solvognen og Guldhornene.

Anledningerne er ikke bare grebet i den tomme luft. De kommer af en helt konkret interesse, som fylder i vores hverdag i øjeblikket.

Hver eneste dag, i måske en måned, har vi læst i bøgerne i Sigurds Danmarkshistorie. I slutningen af hvert kapitel i bøgerne er der en opsummering af de vigtigste opfindelser på den pågældende tid, og en oversigt over, hvor i Danmark, man kan tage ud og finde nogle af de ting eller steder, man er stødt på i kapitlet. Både helleristninger, Egtvedpigen, Guldhornene og Solvognen er angivet i bogen.

Det bliver en meningsfuld aktivitet for A (og os andre også, i øvrigt) at tage ud og se på de her ting, fordi det er noget, han kender til og noget han er nysgerrig på at opleve.

Vi har tidligere været på museum eller ude og trave på en mark, og det har ikke nødvendigvis fanget hans interesse. Ind i mellem har det måske endda været anledning til forvirring eller irritation. Måske fordi oplevelserne har manglet en eller anden form for mening eller holdepunkt. At tage på museum kan, for nogle børn, eksempelvis være en uforståelig begivenhed. Hvordan gør man? Hvad skal man her? Hvad skal jeg bruge det til? osv.

Vi ville sandsynligvis godt kunne få ham til at tage med på travetur på en random mark eller på museum igen. Men ved at bygge bro via hans interesser, oplever vi, at det bliver en bedre oplevelse for os alle.

Og bare fordi vi har italesat et udgangspunkt eller en indgang til noget, behøver det ikke at være ufleksibelt. Der er masser af eventyr at hente uanset.

Turen i dag var pissekold, og interessen for at glide ned af de snedækkede klipper, var umiddelbart en trilliard gange større end at afdække helleristningerne og kigge på dem. Men det var helleristningerne, som fik os ud af døren i første omgang.

Turen forleden på Nationalmuseet endte med at blive en leg med museumskortet og en slags finde-tal-skattejagt. Men det var de kendte ting fra bøgerne, som fik overtøjet på.

På den måde kan de ting, vi kender i forvejen, blive en god indgang til at opleve noget nyt og få nye erfaringer.

2 thoughts on “Når bøgerne åbner verden og verden er en åben bog”

    1. Ja! Vi brugte den en hel del forrige sommer faktisk. Det kom der nogle ret fine ting ud af. Måske vi skulle gøre det igen. Han er stadig helt vild med kort og tal og dét kan geocaching jo i hvert fald! Tak for reminder en!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *